Blåbærmuffins

Alle tiders klassiker! De syrlige bær giver en fin kontrast til den søde og bløde kagedej. Det er harmoni på et højt plan. Opskriften her giver ca. 18 muffins.

Blåbærmuffins

Ingredienser

125 g smør
2 æg
2,5 dl mælk
300 g (5 dl) hvedemel
75 g (125 ml) FiberFin
1 spsk bagepulver
180 g (2 dl) Sukrin
185 g friske blåbær

Pynt: SukrinMelis

Sådan gør du:

Smelt smørret, tilsæt mælken og pisk æggene ud i væsken. Bland blåbærrene sammen med et par spiseskeer af melet, så de er godt dækket. Bland resten af melet med bagepulver og Sukrin i en skål. Hæld væsken i og rør dejen sammen. Vend forsigtigt blåbærrene i dejen til sidst.

Fyld dejen i muffinsforme og strø lidt Sukrin på hver muffin. Bag kagerne på en rist midt i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter, til de er gyldne. Lav dem afkøle lidt, før de forsigtigt listes ud af formene.

Det bedste resultat får man med friske bær. Bruger du frosne bær, så bliver muffinsene mere blå i farven.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi: 185 kcal protein: 4,5 kulhydrater: 19,2 fedt: 10,1 kostfibre: 4,9