Sunde opskrifter

Her finder du opskrifter på sundere kager, desserter og mellemmåltider. Alle opskrifter er testet på forhånd.
Hvis du vil bruge dine egne opskrifter, kan du finde tips om brug og bagning på vores sider for Sukrin, FiberFin og Mandelmel.

Har du en god opskrift, du gerne vil dele med os? Giv os et tip!

En saftig og frisk kage med kun 52 kalorier pr. stykke!

Appelsinkage

Ingredienser

3 æg
1 1/2 dl Sukrin
1/2 appelsin
2 dl mager kvark
2 dl sigtet speltmel
1 ts bagepulver

Sådan gør du:

Pisk æg og Sukrin sammen. Riv skrællen og pres saften ud af en økologisk appelsin. Tilsæt kvark, appelsinsaft og -skræl, hvedemel og bagepulver i æggeblandingen og bland det hele sammen. Hæld dejen i en rund form på 24 cm.

Bag kagen midt i ovnen på 200 grader i ca. 30 minutter. Køl den ned og server den med et let drys Sukrin, afpillede appelsinbåde eller reven appelsinskræl og finthakket mynte.

Opskriften giver 16 stykker kage a 52 kcal.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi: 102 kcal protein: 8,1 kulhydrater: 12,8 fedt: 2,1 kostfibre: 1,5


Alle elsker flødeboller, og de her er sukkerfri!

Flødeboller med kokos

Ingredienser

5 æggehvider
5-6 spsk Sukrin
1 tsk vaniljepulver
20 g revet kokos
5 plader husblas

Glasur:
2 æggehvider
2-3 spsk SukrinMelis
ca. 15 g kakao
2 plader husblas
10 g revet kokos (pynt)

Sådan gør du:

Pisk æggehviderne stive med Sukrin og tilsæt derefter vaniljepulver og kokos.
Læg husblasen i blød i lidt koldt vand i ca. 5 minutter. Klem vandet ud af pladerne og hæld 1 dl kogende vand henover.
Hæld husblas-blandingen over i æggeblandingen i en tynd stråle, mens piskeriset går.
Læg massen i et passende antal klatter på et fad og sæt det i køleskabet.

Glasur:
Pisk æggehviderne stive med SukrinMelis og bland kakao og husblans i på samme vis, som i 'dejen' ovenfor. Hæld glasuren over æggehvide-klatterne og strø med kokos. Sæt flødebollerne tilbage i køleskabet i ca. 10 minutter og lad glasuren stivne, inden du nyder dit hårde arbejde med god samvittighed.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi: 158 kcal protein: 29,1 kulhydrater: 1,2 fedt: 4,1 kostfibre: 0,8


Hvad siger du til en dessert på under 100 kalorier pr. portion?

Nem og sund æbledessert

Ingredienser

4 æbler
2 spsk Sukrin
1 tsk kanel
20 hakkede mandler

Sådan gør du:

Skær æblerne ud i både (du behøver ikke skrælle æblerne). Fordel æblebådene i et ildfast fad. Strø Sukrin, kanel og mandler udover og bag desserten ved 200 grader i 15-20 minutter eller til æblerne er møre.

Servér gerne med vaniljekvark, -is eller flødeskum.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi: 68 kcal protein: 1,1 kulhydrater: 11 fedt: 2,1 kostfibre: 2,7


En nem måde at få frugt og bær indenbords er at lave en smoothie. Denne her både smager og gør godt, og så er den stopfuld af vitaminer og antioxidanter! De probiotiske fibre i FiberFin vil virke sammen med Cultura'en og give en dobbelteffekt, der gør godt for hele fordøjelseskanalen. Nydes som mellemmåltid eller dessert.

Jordbærsmoothie

Ingredienser

1,5 dl Cultura naturel
1,5 dl appelsinjuice
2 spsk Sukrin eller 3 spsk SukrinMelis
100 g frosne jordbær
2 spsk FiberFin

Sådan gør du:

Hæld det hele i en blender og lad den køre i 20-30 sekunder.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi: 42 kcal protein: 1,5 kulhydrater: 7,8 fedt: 0,6 kostfibre: 3,7


Her er en opskrift på en roulade, som kan nydes med god samvittighed. Den er lav på kulhydrater (4 g pr. stykke), sukkerfri, kaloriefattig og fiberrig. Og på smagen er der ingenting at komme efter ...

Roulade med Sukrin og FiberFin

Ingredienser

4 æg
100 g Sukrin
50 g hvedemel
50 g FiberFin
1 tsk bagepulver
3–4 spsk sukkerfrit syltetøj
smør/olie til smøring

Sådan gør du:

Pisk æg og Sukrin sammen i en sklå. Bland mel, FiberFin og bagepulver i en anden skål, og rør det tørre forsigtigt ud i æggeblandingen.

Læg bagepapir i en bradepande og smør godt med olie eller smør. Fordel dejen jævnt ud med en dejskraber eller en ske og bag den i ovnen ved 200 °C i ca. 7 minutter.

Når kagen er færdigbagt, skal du være vaks ved havelågen. Der er ingen tid at spilde!

Læg et fugtigt håndklæde over kagen, vend den på hovedet og fjern bagepapir og bradepande. Smør syltetøj ud på hele kagen, rul den forsigtig sammen til en cylinder og rul håndklædet stramt omkring den. Lad den stå i fem minutter og servér den derefter straks - uden håndklæde, tak!

Rouladen skal opbevares tildækket, så den ikke tørrer ud.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi: 88 kcal protein: 4,9 kulhydrater: 10,9 fedt: 2,8 kostfibre: 7,8


Med Sukrin og kvark som en kulinarisk totrins-raket sender du denne normalt kalorietunge sag op i de lettere luftlag!

Chokoladekage med god samvittighed

Ingredienser

3 æg
180 g (2 dl) Sukrin
60 g (1 dl) hvedemel
30 g (1/2 dl) FiberFin (kan erstattes med hvedemel)
1/2 tsk bagepulver
25g (1/2 dl) kakaopulver
2 tsk vaniljesukker
1/4 tsk salt
3 dl mager kvark
revet skal af 1 øko-appelsin eller -lime (valgfrit)
50 g hakkede valnødder (valgfrit)

Sådan gør du:

Indstil ovnen på 200 grader.
Pisk æg og Sukrin sammen til en luftig masse. Bland mel, FiberFin, bagepulver, kakaopulver, vaniljesukker og salt sammen og vend det forsigtigt i æggemassen. Rør kvarken i samt eventuelt valnødder og citrusskal. Hæld hele blandingen i en smurt, rund kageform på ca. 24 cm i diameter og bag kagen i ovnen i ca. 40 minutter.

Kagen smager bedst afkølet, gerne dagen efter. Drys evt. lidt flormelis over kagen inden servering.

Tip: Man kan servere chokoladekagen med en blanding af kvark og flødeskum – en herlig kalorielet gave til creme-elskere!

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi: 124 kcal protein: 8,5 kulhydrater: 8,6 fedt: 6,2 kostfibre: 3,2


Dobbelt så mange bær og fem gange mindre sukker end syltetøj fra butikken

Råsyltetøj med blåbær og Sukrin

Ingredienser

2 kg blåbær
½ kg Sukrin
1 pose frysepulver el. hvid Melatin

Sådan gør du:

Hæld blåbærrene i en stor skål og rør dem godt sammen med 500 gram Sukrin og en pose frysepulver (fås i supermarkedet og står ved siden af fx jævningspulver til rødgrød). Hæld blandingen ud i frysebægre og frys de portioner ned, som du ikke skal spise de første 3-4 dage.

Det blåbærsyltetøj, du kan købe i butikken, har fem gange så mange kalorier, som denne hjemmelavede variant med Sukrin! Desuden får du dobbelt så mange bær og en meget bedre smag.

Tip: Råsyltetøj, altså syltetøj fremstillet uden kogning, kaldes også frysetøj - simpelthen, fordi det med fordel kan fryses.

Dette syltetøj er kun holdbart i nogle få dage, fordi det ikke indeholder konserveringsmiddel. Det er derfor smart at lave små portioner og tage dem ud af fryseren efterhånden. Fordelen er, at du får en meget friskere smag, og det er samtidig meget nemmere end at koge syltetøj.

Hvis du vil lave syltetøj med længere holdbarhed, så kog blåbær og Sukrin sammen med almindeligt syltepulver.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi: 34 kcal protein: 0,8 kulhydrater: 6 fedt: 0,7 kostfibre: 4,2


Denne dessert er enkel og god. Den kan også bruges som mellemmåltid.

Dessert med hytteost

Ingredienser

100 g hytteost
1 spsk Sukrin
Et drys kanel
Evt. nødder/bær/syltetøj

Sådan gør du:

Bland hytteost og Sukrin og drys kanelen over til sidst. For variationens skyld kan du pynte med bær, nødder eller syltetøj.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi: 91 kcal protein: 11,1 kulhydrater: 3,4 fedt: 3,6 kostfibre: